SKAB STEMNING OG STIL

DAGLIGSTUEN

Gardiner til hverdag og fest

Stuen er et rum, der skal rumme mange funktioner. Stuen danner ramme for både festlige arrangementer for familie og venner og afslapning med en bog eller foran TV’et.

Der skal være plads til det hele, og gardinerne er både det praktiske element, der skal forhindre generende sollys og nysgerrige blikke, men også et indretningselement, der sætter stilen og stemningen i rummet.

Vælg en stil for stuen

Et godt sted at starte er at overveje, hvilken stil din stue skal have. Er du f.eks. til det moderne nordiske look, til hotel looket, til mange farver på gardiner og andet interiør, eller måske foretrækker du klassisk dansk design?
Din personlige stil kan du vælge at lade gå igen i stuens gardinløsning ved at vælge farver, materialer og stil, der passer sammen med det øvrige interiør. Hvis du ikke kan beslutte dig for en stil, kan du også mikse stilarter for et helt unikt udtryk i hjemmet.

stofgardiner til stuen

VORES FORSLAG TIL GARDINER TIL STUEN

stofgardiner fra sega

STOFGARDINER

Dekorative stofgardiner fås i præcis de størrelser, former og farver, du drømmer om, og er det perfekte valg til det moderne hjem. Samtidig bidrager stofgardiner til en bedre akustik i rummet og kan forene stemning med et behageligt indeklima i dit hjem.

rullegardiner fra sunway

RULLEGARDINER

Rullegardiner er en klassisk og funktionel gardinløsning, der gør det nemt at regulere eller forhindre lysindfald på en meget elegant måde. Rullegardiner fås i mange farver, mønstre og stoftyper, så der er adskillige muligheder for at få en personlig løsning, der matcher din bolig og stil.

terracotta plisségardin

PLISSÉGARDINER OG DUETTE®

Et plisségardin er en elegant og praktisk gardinløsning, som fylder meget lidt i vinduet, når det er trukket op. Du kan vælge mellem mange farver og stoffer, der går fra transparente til mørklægning samt en energibesparende variant med energieffektive egenskaber.

lange lamelgardiner

LAMELGARDINER

Lamelgardiner er et elegant og stilsikkert valg til større vinduer og giver et let og eksklusivt udtryk. De lodrette lameller er effektive til at styre lysindfaldet, og de fylder ganske lidt, når de er trukket fra.

UDFORSK GARDINLØSNINGER TIL ANDRE RUM

LANGE STOFGARDINER ER FOR ALVOR TILBAGE I INDRETNINGEN

Finder du inspiration på Pinterest, boligmagasiner og boligprogrammer, har du sikkert set, at lange, bløde stofgardiner har gjort et kæmpe comeback!

 

 

Book en SEGA Gardinbus
Få vores gardinekspert hjem til dig

Bestil et besøg af vores SEGA gardinbus til en uforpligtende snak i dit hjem, hvor vi går i dybden med dine behov, ideér og drømme.

Hvilket gardin passer bedst til stuen?

Hvordan anvender du rummet, og hvordan skal stilen være? Det er primært det, du skal have med i dine overvejelser, når du skal vælge de helt rigtige gardiner til stuen.
Sollys er dejligt, men det kan også være generende, når vi skal se TV eller arbejde foran computeren og får genskin på skærmen. Så her skal du finde den gode balance, for måske en transparent løsning vil være den bedste løsning, hvor du både får nok afskærmning uden at lukke helt ned for lyset.
Hvis solens skrappe stråler står ind på vinduerne det meste af dagen, vil rummet blive varmet meget op i sommermånederne. Her kan du regulere varme ind og ud af rummet med Duette® plisségardiner, som er med isolerende effekt.

Kombiner dagslys og privatliv

Hvis der er frit indsyn til din stue, opstår der et naturligt behov for at skærme dit hjem for nysgerrige blikke. Men hvordan skærmer man bedst af og får privatliv, samtidig med at man stadig får et smukt lysindfald i stuen? Der er flere muligheder; du kan eksempelvis vælge et gardin i et let materiale, som skærmer for nysgerrige blikke, men stadig tillader solen at trænge ind i rummet. Eller du kan vælge et plisségardin med top-down funktion – hvor gardinet kan placeres lige dér, hvor behovet er – og kombinere det med dekorative, lette stofgardiner.

Se, føl og oplev kvalitetsgardiner fra SEGA i dit eget hjem. SEGAs gardineksperter kommer gerne hjem til dig og viser de mange muligheder og giver uforpligtende rådgivning. Vi har altid en bus i nærheden af dig.