Naturlige materialer og flere farver har for alvor fundet plads i boligindretningen i 2023. Alt fra møbler og gardiner til glas og keramik er fremme i et væld af materialer og nuancer, der skaber mere spil i indretningen end de lyse flader, der i mange år har kendetegnet mange hjem.
I dette blogindlæg dykker vi ned i 6 aktuelle gardintrends fra vores gardineksperter og stylist, og ser på, hvordan du kan tænke de nyeste boligtendenser ind i dit valg af gardiner.
Hvilke materialer hitter i 2023 og hvilke farver vil være i fokus? I 2023 vil især naturlige materialer, varme farver og friske pasteller trende i det moderne hjem. Da gardintendenser har en tæt forbindelse til generelle bolig- og indretningstendenser, vil vi se de samme bølger inden for gardintrends.
1: Naturlige materialer og pastelfarver
Naturlige materialer bliver igen i år en stor trend. Det betyder, at vi vil se endnu mere til materialer som træ, sten og ler, og når det gælder gardiner, vil materialer som uld og hør blive mere populært. Farveskalaen vil være inspireret af naturens nuancer, mens også pastelfarver vil få en plads i vores hjem. De smukke pasteller bliver sammensat på nye, spændende måder, og samlet set vil der være et godt mix mellem de naturlige og farverige nuancer.
2: Bæredygtig stil
Bæredygtighed og den naturlige stil er blevet en dominerende tendens inden for boligindretning. Vi ønsker at vise, at vi tænker på miljøet, når vi indretter vores hjem – vi bringer naturen indenfor og skaber en rolig og harmonisk atmosfære. Træpersienner eller lange stofgardiner i hør eller uld understøtter det naturlige look og skaber en afslappende stemning i kombination med træ og beige nuancer, som er blevet en fast del af mange danske hjem.
3: Skab et personligt udtryk med farve
Farver skaber liv, stemning og dynamik i vores hjem, og de kan bruges på utallige måder. I 2023 vil vi se, at smukke pastelfarver bliver populære – og gerne kombineret med en kraftfuld farve som grøn eller blå, for at give det et twist. Et lille farvepift kan tilføje det lille ekstra, der giver dit hjem sjæl og et personligt udtryk. Er dit rum i dusede eller tone-i-tone farver, kan du eksempelvis tilføje et enkelt blåt gardin, og du vil opleve, at det ene gardin bringer betydelig mere liv og energi i rummet. For at skabe en sammenhængende og elegant stil begynder vi også at se mere til tofarvede gardiner samt farvede gardinskinner, der passer til gardiner, vægfarver og lofter.
4: Kombinér funktion og dekoration
Kombinationen af praktiske og dekorative elementer er en af de hotteste tendenser lige nu. Brug pladsen omkring dine vinduer til elegant dekoration ved at kombinere dine persienner, plissé- eller rullegardiner med stofgardiner. Du behøver ikke nødvendigvis at fylde hele vinduet med et stofgardin. Vær kreativ, og brug en enkelt stofbane som en form for vægdekoration, lige som du ville gøre med et maleri. Har du et rum, hvor akustikken kunne være bedre? Udover at tilføre en særlig stemning til rummet, har lange stofgardiner også en lydisolerende effekt, da stoffet absorberer lyd, og giver en mere behagelig akustik i rummet.
5: Øget komfort og sikkerhed med motoriserede gardiner
Teknologien har fundet sin vej ind i mange områder af vores hjem, og gardiner er ingen undtagelse. Udover ekstra komfort og sikkerhed har teknologi også mange praktiske fordele, såsom nemmere styring af gardiner via fjernbetjening eller app. Med motoriserede gardiner er det nemt at rulle op og ned for gardinerne i det vindue, som ellers er lidt svær at komme til. Samtidig slipper du for, at børn og kæledyr kommer i tæt kontakt med løse snore eller kæder.
6: Skab stemning i uderummet
Et strammere budget, nye vaner efter Coronaen eller klimabevidsthed. Uanset hvad grunden er, vælger flere og flere at holde ferie hjemme. På den baggrund ser vi, at flere investerer i at skabe stemning i uderummet, og gør terrassen og haven til en integreret del af boligen. En markise eller pergola skaber en indbydende og hyggelig stemning samtidig med, at den giver skygge og beskytter mod solen, mens familien nyder de dejlige sommerdage udenfor.
Ønsker du inspiration og rådgivning til at vælge de helt rigtige gardiner til dit hjem? Så kan du bestille et besøg af en gardinekspert og komme godt fra start.