De største gardintrends i 2025

Eksperttips, Gardiner

De nyeste boligtendenser inden for farver, materialer og design afspejler sig også i gardinmoden, hvor æstetik og funktionalitet smelter sammen. Vi har talt med designmanager ved SEGA, Jane Skriver, om de mest markante gardintrends for 2025 – og hvordan du kan integrere dem i din bolig.

SEGA-teamet
27. februar 2025

I 2025 forenes teknologi, eksklusivitet og kvalitet i elegante og funktionelle gardinløsninger. Fra motorstyrede gardiner til naturlige tekstiler, jordtoner og blide pasteller spiller gardiner en central rolle i både rummets æstetik og funktion.

Teknologi i gardiner

Smart teknologi ændrer måden, vi indretter og oplever vores hjem på, og elektriske gardiner er et oplagt eksempel på denne udvikling. Med et enkelt tryk på en fjernbetjening eller en app kan du regulere lysindfald, øge privatlivet og endda forbedre hjemmets energieffektivitet – alt sammen med minimal indsats.

Disse intelligente, elektriske gardinløsninger er særligt velegnede til store vinduespartier og svært tilgængelige områder, hvor de tilfører en eksklusiv og ubesværet luksus. Når teknologi og design forenes, bliver hverdagen både smidigere og mere stilfuld.

Vælg motoriserede gardiner i 2025
Indretning med gardiner i 2025

Træ og naturlige materialer

Træ er en tidløs klassiker i boligindretning, men i 2025 oplever vi en særlig genopblomstring af naturlige materialer. Træ, hør, hamp og bambus tilfører hjemmet en taktil elegance og en jordbunden ro.

Bløde foldegardiner, plisségardiner i jordnære toner og elegante træpersienner understøtter en afslappet, men sofistikeret æstetik. Samtidig er mere bæredygtige valg et fundamentalt aspekt af moderne boligindretning, og gardiner i genanvendte tekstiler og hør er blandt de mest eftertragtede valg.

Ligesom designet prioriteres også langtidsholdbarheden – både i tekstilernes kvalitet og i gardinernes teknologi.

Bestil en gratis gardinbus

Tone-i-tone indretning

En fremtrædende tendens i 2025 er tone-i-tone indretning, hvor gardiner og vægge smelter sammen i samme nuance eller mønster. Det skaber en illusion af dybde og rummelighed og understøtter en helstøbt æstetik.

I en tid, hvor minimalisme fortsat præger boligindretningen, ser vi gardiner blive en integreret del af hjemmets arkitektur. Rene linjer og geometriske mønstre er populære, og gardiner vælges i nuancer, der enten smelter sammen med væggene eller skaber kontrast til møblerne.

Tone-i-tone indretning skaber et eksklusivt og afbalanceret udtryk, uanset om du vælger dæmpede jordtoner eller dybe, juvellignende nuancer. Stilen passer perfekt til både moderne og klassiske hjem og skaber et elegant, harmonisk og sammenhængende udtryk.

Boligtrends i 2025
Dybe, mættende farver i 2025

Leg med farver: Fra dybde til lethed

Farverne i 2025 spænder bredt – fra dybe, mættede nuancer til bløde, neutrale toner. Skovgrøn, mørkeblå og bordeaux tilfører karakter og eksklusivitet, mens jordtoner og pasteller skaber en rolig kontrast.

Særligt varme jordtoner som brun, terracotta og sand. Pantone har endda kåret Mocha Mousse (Pantone 17-1230) som Årets Farve 2025 – en jordnær brun, der emmer af både komfort og luksus. Denne farve passer perfekt ind i paletten af varme jordtoner og kan skabe et stilfuldt og raffineret udtryk i hjemmet.

Gardiner er en fantastisk måde at lege med farver på og give rummet både personlighed og karakter. En enkelt gardinlængde i en modig farve kan virkelig gøre en forskel og fungere som et stærkt indretningselement og stilfuldt statement,” siger designmanager Jane Skriver.

Lette stofgardiner

Transparente gardiner skaber en let og luftig atmosfære, hvor lyset filtreres blidt og giver et sanseligt udtryk. De giver en diskret afskærmning og et ubesværet og elegant look, når de er trukket for.

I takt med at slow living bliver en mere udbredt livsstil, ser vi en øget interesse for gardiner, der skaber en rolig og harmonisk atmosfære i hjemmet. Naturlige, dæmpede farver og lette, luftige materialer understøtter denne filosofi og bidrager til en følelse af afslapning og velvære.

Lette, transparente stofgardiner kan bruges i alle rum – alene eller i kombination med en fast solafskærmning ved vinduerne for optimal lyskontrol. Selv i badeværelset tilfører de en sofistikeret spastemning, hvor naturligt lys spiller en central rolle.

Læs mere om stofgardiner
Gardinvalget i 2025
Populære gardiner i 2025

5 aktuelle indretningsidéer

Her får du 5 idéer til, hvordan du kan indrette med gardiner:

  • Lag-på-lag-effekt: Kombinér transparente gardiner med mørklægningsgardiner eller træpersienner for fleksibel lyskontrol og ekstra dybde.
  • Tone-i-tone: Vælg gardiner i samme farve som væggene for et roligt og helstøbt udtryk, der forfiner rummets arkitektur.
  • Farve som blikfang: En gardinlængde i smaragdgrøn eller bordeaux kan skabe et markant visuelt statement i et rum med neutrale farver.
  • Multifunktionelle gardiner: Indret smart med gardiner, der både regulerer lys, forbedrer akustik og kan bruges som rumdelere.
  • Gardiner som rumdelere: En elegant løsning til åbne planløsninger, små boliger eller multifunktionelle rum, hvor både afskærmning og åbenhed er vigtige

Hvilke gardiner skal jeg vælge?
Find den perfekte løsning til dit hjem

Valg af gardiner handler naturligvis ikke kun om de nyeste trends – de skal passe til din bolig, din stil og dine behov. Skal dine gardiner skabe en eksklusiv stemning, forbedre akustikken eller optimere lysindfaldet?

Uanset hvad du søger, hjælper vores eksperter dig med at finde den perfekte løsning. Book et gratis rådgivningsbesøg, og få opmåling og personlig rådgivning, så dine gardiner passer perfekt og tilfører hjemmet et nyt niveau af stil og funktion.