Gardiner, der fuldender rummet
Den gennemgående løsning i tre store rum skaber en oplevelse af sammenhæng og arkitektonisk ro, hvor rummene opleves som én samlet komposition. “Vi har det samme gardin i tre store rum i vores lejlighed, og jeg elsker, hvordan det ligesom omfavner og lukker rummene. Det er 100% noget af det absolut smukkeste, vi har i vores bolig.”
Samtidig tilfører gardinernes bevægelse en sanselig dimension, der giver indretningen liv. Når vinduerne åbnes, og stoffet bevæger sig let i brisen, opstår et elegant, næsten poetisk udtryk. “Det bedste jeg ved er at åbne vinduet og se, hvordan gardinerne står så smukt og blæser i takt med vinden. Det lyder måske lidt åndssvagt, men det ser bare så fint ud!”