Hjemme hos Sussie Frank: Lyst, luftigt og luksuriøst

Gardiner, Rådgivning

Bag de småsprossede ruder i Sussie Franks hjem i Randers gemmer sig en bolig med varme toner, højt til loftet og en stærk visuel identitet. Hvert valg i indretningen er gennemtænkt, og da spisestuen skulle have et løft, faldt valget på skræddersyede gardiner fra SEGA – en løsning, der ændrede rummets udtryk og tilføjede den harmoni og det eksklusivt udtryk, som kun specialløsninger i høj kvalitet kan skabe.

SEGA-teamet
29. april 2025

Et hjem med historie og personlighed

Sussies bolig emmer af karakter og kærlighed til detaljen. Huset, som hun og hendes mand overtog fra et ældre ægtepar, har gennemgået en omfattende renovering. Klassiske brune detaljer og lyse vægfarver skaber en helstøbt ramme, hvor hver farve og overflade er nøje udvalgt. Stilen er æstetisk, legende og personlig – et balanceret miks af nyt og gammelt, der understreger hjemmets sjæl og Sussies bevidste tilgang til indretning.

Lyset spiller en hovedrolle i hele indretningen – især i spisestuen, hvor de mange småsprossede vinduer tilfører rummet en levende atmosfære.

“Lyset gennem de mange små ruder i stuen faldt vi pladask for, da vi så huset første gang,” fortæller Sussie. Og netop det naturlige lys skulle have plads og lov at leve i rummene. Det stillede krav til gardinerne – de måtte ikke skærme for lyset, men derimod understøtte det og indgå som en let og harmonisk del af helheden.

Gardiner til Julie Lyck
Gardiner til Julie Lyck

Behovet for en ny gardinløsning

De eksisterende gardiner – med paneler i gul, creme og lyserød – var en hurtig beslutning truffet i flytterod. Farverne var i sig selv dekorative, men fremstod visuelt dominerende og for korte i forhold til det høje loft.

Sussie ønskede noget lettere og mere elegant. Noget der smeltede sammen med rummet, snarere end at tage opmærksomheden.

“Jeg drømte om lette, transparente gardiner helt op til loftet og fuld udnyttelse af højden,” forklarer Sussie.

Valget faldt derfor på stofgardiner i kollektionen Be Pure 040 med wave-topsyning – en fin, transparent sandfarve, der skaber en blød kontrast til rummets mørkere træelementer. Gardinerne er monteret fra loft til gulv og tilfører både højde og arkitektonisk helhed til spisestuen.

En harmonisk helhed

Gardinerne er ganske enkelt blevet en del af rummets DNA.

“De blide sandede toner, der buet svajer sig op ad den historiske væg… det virker meget mere harmonisk og roligt. Det giver sådan en ahhh-følelse,” siger Sussie om resultatet.

Det lette fald og den naturlige transparens skaber en stemning af eksklusiv ro og raffinement, som komplementerer husets blide farvepalette og det sjælfulde udtryk.

Læs mere om stofgardiner
Mørklægningsgardiner til Julie Lycks hjem
Køb gardiner fra SEGA ligesom Julie Lyck

En oplevelse i særklasse

Under rådgivningsbesøget oplevede Sussie en høj faglighed og nærværende vejledning. Sussie oplevede en tryg proces, hvor eksperterne med sikker hånd hjalp med at fastlægge både skinnens højde og gardinernes længde – små, men afgørende detaljer, der løfter helhedsindtrykket.

Selve monteringen blev udført med stor omhu og respekt for boligens indretning og fine detaljer.

“Fra start til slut har det været en smooth oplevelse, god information, god rådgivning, smil på læben og god kemi. Jeg er meget tilfreds med SEGA,” fortæller Sussie.

Bestil et gratis besøg

Gardiner som statement

Det er tydeligt, at de nye gardiner er en integreret del af indretningen. De fremhæver husets arkitektur, blødgør akustikken og tilfører en sanselig stemning, som understøtter både funktion og æstetik. Det er en investering, der kan ses og mærkes – hver dag.

“Brug penge på speciallavede gardiner, det er så vildt, hvilken forskel det kan gøre i rummet. Det oser af kvalitet!”, lyder Sussies opfordring.

stofgardiner

Overvejer du nye gardiner?

Drømmer du om at give dit hjem et æstetisk løft og samtidig forbedre funktionaliteten lige som Sussie? Med skræddersyede løsninger, kvalitetsmaterialer og rådgivning i særklasse, er du garanteret et resultat, der løfter dit hjem til næste niveau.

Book et gratis besøg af en gardinbus fra SEGA, og lad os hjælpe dig med at finde den perfekte gardinløsning.

Hvor meget koster det?

Dette priseksempel er fra vores besøg hos Sussie Frank.

Sussie har valgt stofgardiner fra Kirsch Shades til spisestuen. For at opnå et elegant fald og perfekt drapering er stofgardinerne valgt med tilkøb af wave topsyning og zinkbånd nederst.

  • PRISEKSEMPEL SPISESTUE

    DKK15.732

    Prisen indeholder: 

    • Besøg af SEGA gardinbus inkl. opmåling og rådgivning

    • 3 stk. loftmonteret Elite gardinskinne i hvid

    • 3 gardinfag (Kirsch Shades Be Pure 040)

    • Tilkøb af wave topsyning og zinkbånd nederst

    • Levering, kørsel og monteringsopstart

    • Montering af stofgardiner

    Inklusiv moms. Alle oplyste priser er vejledende og kan variere alt efter mål, mængde, valg af gardiner, topsyning, bundstykke mv.