Lange stofgardiner er for alvor tilbage i boligindretningen i 2023

Eksperttips

Har du opdaget at stofgardiner har gjort et kæmpe comeback i danske hjem i 2023? Læs mere om hvordan du skaber en personlig stil med lange, bløde stofgardiner og skab luksus, stemning og elegance i dit hjem.

SEGA-teamet

Inddrag et populært gardin i boligindretningen

Finder du inspiration på Pinterest, boligmagasiner og boligprogrammer, har du sikkert set, at lange, bløde stofgardiner har gjort et kæmpe comeback i 2023! Og det forstår vi godt, for gardiner kan virkelig forvandle et rum, så det virker både luksuriøst, stilfuldt, hyggeligt og rummeligt.

Lange stofgardiner kan sætte en stemning, samle rummet og sætte prikken over i’et i din indretning. Og uanset om du ønsker at skabe en minimalistisk eller romantisk stil eller om du går efter en luksuriøs hotel-stemning, så kan gardinet virkelig tilføre et vigtigt element i indretningen, så du opnår den helt rigtige og personlige stil i dit hjem.

Skab en hyggelig og personlig stil

I en årrække har lette og minimalistiske gardiner været det alle ville have – de måtte ikke være for iøjnefaldende og skulle helst bare blende diskret ind med den øvrige indretning. Men sådan er det ikke længere! Gardinerne må gerne være et synligt element i indretningen – og det gælder både i forhold til gardinfarven og materialet.

Tunge, luksuriøse loungegardiner med bløde ensartede folder, som pynter fint, både når det er trukket fra og for, er lige nu en af det mest populære varianter inden for stofgardiner.

Er du ikke til det tunge lounge-look, så fortvivl ikke! Stofgardiner fås i en lang række farver, modeller, tætheder og stofkvaliteter, heriblandt hør, gennemsigtigt stof og velour, der passer ind i de nye trends, og kan tilpasses til netop din personlige stil.

SEGA | Har du opdaget at stofgardiner har gjort et kæmpe comeback i danske hjem i 2023? Læs mere om hvordan du skaber en personlig stil med lange, bløde stofgardiner og skab luksus, stemning og elegance i dit hjem.

Elegant og eksklusiv hotel-stemning

Du kender sikkert følelsen af ro, der rammer dig, når du træder ind ad døren til et elegant og stilfuldt hotelværelse. Følelsen er skøn, og vi vil gerne have følelsen af ro og hygge med os hjem. Af den grund vinder hotelstilen mere og mere frem i danske hjem – vi drømmer om stemningen og det elegante og eksklusive udtryk, som den intime stil kan tilføre.

Gardiner kan bruges aktivt til at skabe den helt rigtige hotel-stemning. Et par lange tætte gardiner i en gylden eller mørk farve bidrager til en hyggelig huleagtig stemning i rummet. Gardinet må gerne være i et lidt spændende materiale inspireret af naturens taktilitet og materiale, som eksempelvis hør med struktur.

Eller sammensæt et elegant velourgardin med et tyndere let indergardin for en luksuriøs hotelstemning i rummet. Det er dog ikke essentielt at gardinerne er tunge. Lette, gulvlange lyse gardiner kan også stadig sagtens være med til at skabe stilen.

Kombiner det dekorative med det funktionelle

Kombinerer du lange stofgardiner med lette plisségardiner får du en praktisk løsning, der samtidig skaber ekstra stemning i dit hjem. Med plisségardinet inderst får du de bedste muligheder for at skærme af efter lyset og indkig uden at trække gardinet helt for.

Både det klassiske hotel-look med to lag gardiner og lange gardiner kombineret med en mere funktionel solafskærmning fungerer godt i alle rum.

Stofgardiner i tungt og let stof

Find stofgardiner, der passer til din unikke stil

Lange, bløde gardiner er et moderne valg – og gardinlængderne kan gøre en stor forskel i et rum. Uanset om du er til det romantiske, minimalistiske eller det tunge udtryk, kan du skabe din egen unikke stil med stofgardiner.

Bestil et uforpligtende besøg af SEGA, og få rådgivning om populære gardintrends i 2023.

Vi står klar til at hjælpe dig hele vejen.