Spar på energiforbruget med gardiner

Ansvarlighed, Eksperttips, Rådgivning

Kan man opnå en energibesparelse ved hjælp af gardiner? Det korte svar er ja! Den rigtige gardinløsning kan hjælpe med at holde på varmen om vinteren, så du kan skrue lidt ned for varmen.

Jacob Dyrholm
22. september 2022

Snart går vi en koldere tid i møde, og du begynder måske at overveje, hvordan du kan tage toppen af varmeregningen. Når du leder efter energibesparelser i dit hjem, så husk på de simple ting, der kan gøre en stor forskel. I jagten mod at begrænse energiforbruget, er der nemlig flere ting, du kan gøre relativt hurtigt og nemt og dermed undgå, at flere penge ryger ud af bankkontoen.

Gardiner med isolerende effekt giver en energibesparelse

I den seneste tid har flere og flere fået øjnene op for energieffektive gardiner – også kendt som energibesparende gardiner eller isolerede gardiner. For udover at skærme af for solen og indkig udefra, kan en god isolerende gardinløsning nemlig reducere dine varme- og elregninger ganske mærkbart. De energieffektive gardiner er designet med en dobbelt vævning, og inde mellem vævet opstår celler med luft, som skaber en isolerende effekt. Og på den måde er du og dine gardiner altså godt på vej til at holde bedre på varmen i boligen om vinteren og holde den varmen luft ude om sommeren.

Du kan også gå efter kraftige foldegardiner eller lange, bløde stofgardiner, når du ønsker at holde kulden for døren. De tættere gardiner kan fungere som en effektiv barriere foran dine vinduer, som vil reducere varmetabet og samtidig tilføre et eksklusivt udtryk til rummet.

Spar på energiforbruget med nye gardiner

6 andre gode råd til større energibesparelse

At du tænker over hvilken type gardiner, du har i dine vinduer, er altså et sted, du kan gøre en forskel, når du vil spare på energiforbruget i hjemmet. Derudover har myndighederne en række gode spareråd, som kan hjælpe dig med at hente lidt på energiforbruget.

Her er nogle gode råd, som du kan sætte i gang her og nu:

  • Træk gardinerne for om aftenen – og fra igen om morgenen. På den måde isolerer du mod kulden fra vinduerne i de kølige og mørke aften- og nattetimer – og lukker lyset og varmen ind om dagen.
  • Sænk den generelle temperatur i din bolig. Bare en enkelt grad, kan give en besparelse på ca. 5% af varmeregningen for et standardhus på 140 kvadratmeter. Hold dog en rumtemperatur på minimum 18 grader af hensyn til fugt.
  • Vær opmærksom på, at gardiner og møbler ikke dækker for din radiator og termostatventil. En radiator skal have luft omkring sig for at udnytte varmen bedst muligt.
  • Det er vigtigt at indstille sine termostater ens – så er dine radiatorer mest effektive, og du udnytter varmen i systemet bedst.
  • Hold vinduer og yderdøre lukkede, når hjemmet opvarmes eller afkøles.
  • Hold døren lukket mellem rum, hvor du ønsker forskellige rumtemperaturer.

*Kilde: sparenergi.dk/forbruger/spar-energi-i-dit-hus